Rygsøjler
Rygsøjler
Gavlmaleriet er lavet af Claes Birch i 1970. Gavlmaleriet blev til i et samarbejde mellem Midtjysk Kunstforening og Kunstakademiet.
De Nordiske Gavle fra 1970 adskiller sig markant fra 1968 gavlene, ved at anvende et strammere formsprog med fokus på design og dekoration
Claes Birch blev født i 1942 i Roskilde og døde i 2003. Han er uddannet på kunstakademiet i København.
Værker
- Mutationer (1975)
- Eruptioner (1976)
- Kumulationer (1977)
- Fragmenter i en nuklear tid (1984)
- Tutta Plastica (1984)
- Fragmenter fra Verdenshavet (1986)
- Mutation (1975, Vejle Kunstmuseum)
- Bronze and Iron (1969, Skive Kunstmuseum)
Udsmykninger
- Tandklinik, Slagelse (1968)
- Sparekassernes Hus
- Ungdomsbyen, Rødovre (1969)
- Gavlrelief, Torvegade 5, Brande (1970)
- Gavlrelief, Slagelse (1970, flyttet til SlagelseCentralbibliotek i 1989)
- Flydende skulpturer, Brande (1975)
- Flagudsmykning, Brande (1981)
- Tetraide, Flyvestation Karup (1990)
- Pyramide, Flyvestation Skrydstrup (1990).
Claes Birchs ledetråd er kampen for at finde frem til en tidssvarende og engagerende skulptur. Birch er optaget af kunstens mulighed for at vække beskueren til kamp mod det onde og destruktive, og han har ofte grebet til utraditionelle materialer, former og strukturer, ligesom han har valgt usædvanlige lokaliteter og derved sat kunstens indhold og funktion under debat. Efter akademitidens naturalistiske modelstudier og en række abstrakte støbejernsrelieffer arbejdede Birch sig væk fra de klassiske principper om komposition mod et spændingsfyldt og uroligt udtryk.
Typisk for denne frigørelse var eksperimenterne i 1967 med en skulptur, blinde kan føle på. Udforskningen af utraditionelle udstillingssteder og materialer som glasfibre, polyester etc. prægede de følgende år. Flydeskulpturer i skum beklædt med polyesterfiberglas i H.C. Ørstedsparken og gavludsmykningen i fiberglas i Brande er eksempler på, hvordan han omkring 1970 forsøgte at integrere kunsten i hverdagen i tråd med ungdomsoprøret og de mange protestbevægelser. Op gennem 1970erne blev manifestationerne mere morbide. Værket fremstod som et digt om kampen mellem det syge og det sunde. Atombomben og den stigende forurening medførte, at perspektivet blev mere globalt.
Udstillingstrilogien Mutationer, Eruptioner og Kumulationer behandlede det moderne menneskes mareridt, eksemplificeret gennem sære, vildtvoksende, lange, tynde og bugtede gevækster, mærkelige og faretruende skulpturer, der skildrer vækst som noget ukontrolleret. Med Kumulationer (ophobninger) rettede Birch blikket mod sig selv ved at udstille sit jordiske gods og sit legemes væsker indstøbt i polyester og omgivet af pigtråd. De tre udstillinger blev ledsaget af Miljødigte af Thorkil Bjørnvig, og samarbejdet med digteren fortsatte med en række forureningsskulpturer og miljøprojekter, Mullerupprojektet 1981 f.eks., der omhandlede den radioaktive stråling. I 1983 tog Birch fat på en ny trilogi.
Fragmenter i en nuklear tid formidlede gennem brudstykker af marmor, zink, bronze og bladguld ideer om det, der måtte være tilbage efter paddehatteskyens ødelæggelser. Tutta Plastica bestod af kalejdoskopiske plasticmalstrømme, og forureningens uoverskuelige konsekvenser var temaet i Fragmenter fra Verdenshavet, der omfattede henved 45 arbejder. Hermed havde Birch arbejdet sig så langt ind i Fremtidens skygge (digt af Thorkild Bjørnvig 1986), at en kunstnerisk dvaleperiode blev en naturlig reaktion. I slutningen af 1980erne vendte Birch imidlertid tilbage til det geometriske og stabile. Tvillingeprojektet til flyvestationerne Karup og Skrydstrup består af et tetraeder og en pyramide, åbne konstruktioner i stål, begge med krystallinske former på et af de skrå ben, hvorved der skabes en fornemmelse af, at den uhæmmede fart standses. Med udstillingen Kolossen 1980-92, genoptog Birch arbejdet med det figurative.
Kilde: https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=230&wsektion=alle