Rundvisning

Rundvisning i Brande

Overvejer du at flytte til Brande, eller måske er du lige flyttet hertil, kan vi tilbyde dig en rundvisning, så du lærer byen bedre at kende, og allerede her kan begynde på at opbygge netværk. Da vi gerne vil tilpasse rundvisningen til dit behov, beder vi dig udfylde formularen nedenfor.

Læs også om Mette og Andreas, der valgte at flytte til Brande.

 

Klik her for en rundvisning

 

Mette & Andreas kommer oprindeligt fra Herning-egnen. Mette arbejder på Siemens Wind Power og Andreas arbejder i Holstebro. I 2013 ønskede det unge par at etablere sig i egen bolig og så på mulighederne i Herning og omegn. De overvejede også at flytte til Brande, der for dem var ukendt. En kollega til Mette viste en aften parret rundt i byen. Et halvt år efter at de købte hus i Brande, talte vi med dem om, hvordan det har været at flytte til byen.

Andreas, der var mest betænkelig ved at flytte fra sin omgangskreds, fortæller at de er rigtig glade for at bo her. Han var overrasket over, hvor tæt der er til naturen og hvor meget der er af den. Deres hundehvalp bliver tit luftet i en af skovene i gåafstand fra deres nye hjem og når der er lidt mere  tid tilovers, kommer den i hundeskoven på Brandevej. 

Mette supplerer, ”Vi bor så tæt på naturen og alligevel i byen – vi bruger meget gårdbutikken med økologiske varer, der ligger på vej til Siemens”.  

Parret er overrasket over, hvor mange tilbud der er i byen trods størrelsen. De oplever, at der er gode tøjbutikker, lokale håndværkere, byggemarkeder og ikke mindst et stort udvalg af gode dagligvarebutikker.

Andreas siger, ”I Brande kunne vi få et så meget bedre hus for pengene og så var vi overrasket over hvor gode fritidsfaciliteter, der er i byen. Alt inden for kort afstand”. 

Mette fortsætter, ”Ja, og vi kan se os selv blive boende her længe – byen kan opfylde vores behov de næste mange år. Skolerne virker gode og lægehuset har vi kun godt at fortælle om”.  

Andreas overtager, ”Ja, og så er genbrugspladsen bare god. Brande er en fantastisk by at komme til, når man har accepteret ikke at bo i en storby. Skal vi til noget større kulturelt, så er der ikke langt til Herning, Vejle eller Århus for den sags skyld”. 

Mette slutter af med ”Det var virkelig en god beslutning af flytte hertil”.

Del denne side