Gavlmaleri af Kaj Führer - relief i sort/hvid

Relief i sort/hvid

Gavlmaleriet er udført af Kaj Führer i 1968.

Kai Führer er født 28. juli 1940 i København.

Kai Führer har været med til at tegne udviklingen af det konkrete maleri i Danmark. I hans tidligste arbejder kan man spore en optagethed af de formproblemer, der også var centrale for flere af Den ny Pariserskoles kunstnere, bl.a. Jean Arp og Richard Mortensen. F. blev en af frontfigurerne igruppen Sonde, der i begyndelsen af 1970erne var samlingssted for den jyske avantgarde.

I 1968 kom han for alvor i offentlighedens søgelys, da han deltog i det af Statens Kunstfond støttede gavlmaleriprojekt i Brande. I kølvandet heraf fulgte flere udsmykningsopgaver i stort format, ligesom der var bud efter ham i mange udstillingssammenhænge. Karakteristisk for Kai Führer. er nøjsomheden i brug af virkemidler og intentionen om håndværksmæssig perfektion. Hertil en konsekvent, intellektuelt betonet fordybelse i det elementære formsprog.

I arbejder fra 1970erne kunne figurationen endnu have et organisk præg, hvor det fra perceptionspsykologien så kendte figur-grund-fænomen blev gjort til genstand for talrige variationer. Fra omkring 1980 har F. koncentreret sit udtryk mere og mere i retning af den rene geometri. Specielt har han interesseret sig for kvadratet, tilsyneladende inspireret af og i forlængelse af Josef Albers' banebrydende analyser. I Führers arbejde med kvadratet kan man opleve en spænding mellem grundfigurens givne, lodrette og vandrette linjer og de snit og figurer, der er tilført. Herved opstår en stærk bevægelse i det todimensionale plan. Ved en særdeles bevidst brug af farven opleves også en bevægelse i rummet, idet en aktiv farve trænger frem mod beskueren, mens en passiv fjerner sig bagud, et optisk fænomen, der i øvrigt indgår i det formkompleks, Richard Mortensen har kaldt "det ægformede rum".

Führer har også eksperimenteret med andre farvefysiske fænomener som komplementaritet og efterbillede, hvor en dissonerende farveimpuls pludselig kan blive så aktiv, at den som optisk efterbillede bevæger sig frit ud af sin faste position. Med Führers karakteristiske måde at komponere på er der tydelige paralleller til musikkens verden. Det er ikke tilfældigt, at mange af hans poetiske billedtitler henviser til jazz- miljøet.

Kilde: www.kulturarv.dk