Organisk skulptur
Bronze skulptur uden titel
Skulpturen er lavet af Jens Flemming Sørensen i 1968. Skulpturen blev til med tilskud fra Statens Kunstfondsudvalg.
"Skulpturen består primært af bronzekugler i forskellige størrelser, der på forunderlig vis virker levende og organiske. Måske fordi det ser ud som om de er vokset ud af det klæde, der bugter sig i bunden af skulpturen. Både klædet, kuglerne og to fremvoksende små "mure", som også trænger sig vej frem og op, befinder sig på et leje af brosten. Brostenene danner en lav sokkel, som forener skulpturen med græsplanen den står på, og samtidig hæver den en smule op. På den måde signaleres det, at her er tale om noget andet end hverdag og natur." Kilde: Brandebogen.