Julefællessang med Roland & Jakob
Julefællessang i Remisen med Roland & Jakob 🎄
✨ Kom i den helt rette julestemning, når Jakob Bonderup og Roland Christiansen byder på en fællessangaften, hvor nærvær, fællesskab og sangglæde går hånd i hånd onsdag den 16. december 2026.
Vi fylder salen med varme toner, juleklassikere, smukke sange og masser af fællesskab. Sammen synger vi julen ind i Remisens stemningsfulde rammer. vAftenen byder på både elskede julesange og velkendte melodier, som får smilet frem og skaber den særlige decemberstemning, vi alle kender.
Og som noget helt særligt får Jakob og Roland denne aften musikalsk selskab af to markante navne på den danske musikscene.
✨ Henrik Gunde
✨ Rasmus Dissing
Henrik Gunde er kendt som en af landets absolut bedste jazzmusikere. Gennem årtier har han sat sit tydelige præg på den danske musikscene, været fast medlem af DR Big Band og er den foretrukne pianist for både Erik Grip og Rasmus Dissing. Hans virtuose klaverspil, musikalitet og nærvær gør enhver koncert til noget ganske særligt.
Rasmus Dissing – søn af den folkekære Povl Dissing og en kunstner med sit helt eget musikalske udtryk. Med sin varme, karakteristiske stemme og sit nærvær har han gennem mange år begejstret publikum over hele landet.
Sammen med Jakob og Roland bliver de med til at skabe en julesangaften, hvor musikken får lov til at fylde, fællessangen får vinger, og julestemningen for alvor kan sænke sig over Remisen.
Det bliver en aften med levende musik, hyggelig atmosfære og plads til både grin, eftertænksomhed og fællesskab.
Syng julen ind sammen med os i Remisen.
📅 Onsdag den 16. december 2026
Tag familie, venner eller naboen under armen, og vær med til en varm decemberaften i musikkens tegn.
Sangaftenen ledes af:
🎶 Jakob Bonderup – tidligere højskoleforstander på Engelsholm Højskole
🎶 Roland Christiansen – tidligere direktør i DGI Huset Vejle og idémand bag sangaftenerne
Øvrige arrangementer
For 25 år siden begyndte et lille musik-eventyr. Der er blevet sunget, danset, klappet, grinet og ikke mindst: Skabt gode musikalske minder.
Husk tilmelding til langkjer@godmail.dk
KOM OG VÆR MED – DER ER BRUG FOR DIG
Gør en vigtig forskel for mennesker i nød ❤️ KUN 3 timer af din tid kan bl.a. sikre 10 underernærede børn mad i en måned.
Tilmeld dig til Joan Kaasbjerg :joan.kaasbjerg@altiboxmail.dk
Caminoen - 967 km på 33 dage.
Kom og vær med, når Brande Bibliotek byder indenfor til seniorcafé.
Seniorcafeen er ”åbent” den første mandag i måneden i tidsrummet kl. 10.00 – 11.30.
Kig bare ind – det kræver ikke tilmelding. Der vil altid være kaffe på kanden.
Vi arrangerer forskellige aktiviteter og inviterer oplægsholdere. Lokalhistorisk arkiv er også en del af seniorcafeen og vil byde ind med forskellige aktiviteter. Derudover har vi også forskellige brætspil, man kan samles omkring. Programmet ligger fremme ved ekspeditionen og findes desuden på hjemmesiden og på vores øvrige sociale medier.
Vi håber at se rigtig mange seniorer til nogle hyggelige formiddage på Brande Bibliotek.
Kom til en aften, hvor Brandekoret medvirker og hvor Arne Holst-Larsen præsenterer ent udpluk af danske sange som oplæg til fællessang.
Jesper Rahbæk Jespersen akkompagnerer og dirigerer.
I verdenshavene lever Jordens største dyr. Langt til havs har de indtil for få år siden levet et skjult og hemmeligt liv. Men ny teknologi giver forskerne enestående muligheder for at studere hvalerne mens de jager i havets dybder.
Hvaler udgør de største dyr der nogensinde har levet på Jorden, og er med deres ekstreme tilpasninger til et liv i vand nogle af de mest enestående pattedyr. De er tidligere blevet set som flydende oliedepoter og blev jaget til næsten udryddelse, men i dag er der en stigende forståelse for at økosystemerne til havs er helt afhængige af hvaler som toprovdyr.
I mange år har forskere kun kunnet få indsigt i hvalernes liv ved at studere dem i den korte tid de befinder sig ved havoverfladen eller ved at dissekere døde hvaler og herudfra gætte sig til hvordan de lever. Men ny teknologi, med droner og med måleudstyr som sættes på hvalerne med sugekopper, giver nu forskerne enestående muligheder for at studere hvalernes biologi mens de jager på store dybder langt til havs. I løbet af foredraget tager vi blandt andet med verdens mindste hval, marsvinet, på jagt i danske farvande, og med dybvandskameraer prøver vi at forstå hvordan verdens største tandhval, kaskelothvalen, finder mad mens den jager på mere end 1.000 meters dybde.
Du vil også høre om hvordan en grønlandshval undgår at fryse ihjel mens den lever af milliarder af bittesmå byttedyr i Diskobugten, og hvordan en pukkelhvalsmor kan føde og die en unge uden at spise noget i et halvt år. Undervejs vil vi også kaste lys over hvordan vi fremadrettet kan leve i bæredygtig sameksistens med disse vigtige toprovdyr i en verden under forandring.
Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra forårssemesteret 2019.
Peter Teglberg Madsen professor i sansefysiologi, Institut for Biologi, Aarhus Universitet.
Gratis foredrag livestreames fra Aarhus Universitet til RemisenBrande
Varighed: 19 - 21, men ankom gerne 15 minutter før
Foredraget er inkl. en pause
Det er muligt at stille forelæseren spørgsmål - mere info om dette under foredraget
Den 7. oktober kl. 08:00 skal vi vandre 28,5 kilometer fra Brande Torv til Frivilligcenter Billund i Grindsted, men for at komme hele vejen frem har vi brug for hjælp, for konceptet er som følger: Vi må ikke gå, medmindre vi har følgeskab - ellers står vi stille. På den måde bliver vores vandring symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed.
⠀
Se ruten:
⠀•⠀https://www.google.com/maps/d/viewer...
⠀
Det er gratis at deltage, og du bestemmer selv hvor og hvor langt du vil gå med. Så snør vandrestøvlerne, del det gode initiativ, og lad os sammen gøre en forskel!
⠀
Vidste du, at over en halv million mennesker i Danmark hvert år føler sig svært ensomme? Gå med på dette års March Mod Ensomhed og vær med til at sætte fokus på problemet sammen med Ensomhed Danmark og foreningens direktør, Patrick Cakirli.
⠀
Fra den 3. august til og med den 9. oktober udfører vi March Mod Ensomhed, hvor vi vandrer over 2.000 kilometer gennem Danmark i den gode sags tjeneste. Formålet er at sætte fokus på ensomhed som sundheds- og samfundsudfordring, sikre, at ensomhed forbliver højt på den politiske dagsorden, samt at samle ind til Ensomhed Danmarks Landsindsamling, som hvert år bidrager til organisationens folkeoplysende og fællesskabsdannende arbejde.
⠀
Støt:
⠀•⠀MobilePay: 425 000
⠀•⠀Bankoverførsel: 1686 3232619987
⠀
Brande City har fornøjelsen af at invitere til endnu en aften med fokus på Den Gode Politiske Samtale, hvor der er plads til både nuancer, forskelligheder og fælles forståelse.
Vores mål er, ligesom i maj måned, at vi fordomsfrit at kan drøfte forskellige perspektiver, holdninger og idéer. Her er der ikke fokus på hurtige svar, men på at forstå kompleksiteten i de sager, der former vores lokalområde.
Vi vil bede vores politikere om at redegøre for et emne, der ligger dem særligt på sinde, eller hvad der optager dem mest lige for tiden.
Derudover beder vi dem folde sig lidt ud omkring budgetforhandlingerne, og hvad det betyder for Brande og opland i det kommende år.
Vi vil sørge for, at der er god tid til spørgsmål fra de fremmødte.
Du er velkommen til at sende spørgsmål på forhånd til politikerne ved at sende en mail til Kent.lykke@outlook.dk. Senest torsdag den 1. oktober. Du er selvfølgelig også velkommen til at stille dine spørgsmål på selve aftenen.
Tid og sted
Pakhuset i Brande
Onsdag den 7. oktober 2026
Kl. 19.00 – 21.00
På aftenen deltager vores 8 flittige, lokale politikere:
Lotte Stoltenberg (Fælleslisten)
Tina Ostersen (Dansk Folkeparti)
Henrik Overgård (Konservative)
Martin Arvad (Danmarksdemokraterne)
Bo Sand (Danmarksdemokraterne)
Henrik Christiansen (Liberal Alliance)
Rune Lyager (Fælleslisten)
Morten Colbert (Fælleslisten)
Det bliver en aften, hvor vi sammen – borgere og politikere – mødes i øjenhøjde og styrker forståelsen for hinanden og de politiske valg, der træffes.
Brande City sørger for hyggelige rammer, og byder på en øl eller sodavand.
Vi håber, du vil være med til at skabe en stærk og positiv dialog til glæde og gavn for vores fælles lokalområde.
Vores ordstyrer vil være Peder Fenger.
Alle er velkomne.
Foredraget taget fat på den mest aktuelle problemstilling: Den sikkerhedspolitiske verdensorden 2026. Hvor står Hjemmeværnet, samfundssikkerheden og hvad vi kan gøre?
Foredraget skaber en klar sammenhæng mellem den geopolitiske situation med krigen i Ukraine og hybridkrigen i Europa, til vores hjemlige diskussion om og udvikling af samfundssikkerhed. Herunder taler vi om Hjemmeværnets rolle, men også andre organisationers opgaver og muligheder, og hvilke scenarier vi kan stå overfor. Skal vi have et nyt Totalforsvar, og hvad kan vi lære af den Kolde Krig, som vi kan bruge i dag?
Niels Klingenberg Vistisen er krigshistoriker, og skriver om hybride trusler og samfundssikkerhed. Derudover er han operationschef ved Hjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland, og med en lang karriere i Forsvaret bag sig, primært indenfor Efterretningstjeneste.
Gratis entré.
Foredraget finder sted efter Højskoleforeningens generalforsamling