Fredagstegning - formiddag
Kom og vær med til en hyggelig fredag formiddag, Her er der garanti for god stemning og ikke mindst hvor vi leger, udforsker og afprøver en masse med tegning.
Her kan ALLE være med - både høj som lav, øvet eller ikke øvet tegner - det vigtigste er at du kommer med åbent sind og glad humør. Fordi det drejer sig mere om udtryk, end om at tegne et perfekt fotorealistisk tegning.
Kurset kører over 6 gange
Øvrige arrangementer
Det japanske køkken handler i høj grad om at fremhæve råvarernes egen smag frem for at overdøve den. Det er enkelt, delikat og rent – og inviterer os til at sætte tempoet ned, være nærværende og virkelig smage på maden.
Kom med til en hyggelig madlavningsworkshop med Chiharu fra Japan og Aleksandra fra A&B Permakulturhaven.
Trænger brødristeren, støvsugeren eller den fine, gamle lampe til nyt liv? Så er der hjælp at hente hos fixerne på Brande Bibliotek. Al hjælp er gratis, men bemærk, at reparationer sker på eget ansvar, og eventuelle reservedele skal man selv betale.
Historiker og museumsleder Sarah Smed fortæller den stærke og rørende historie om kvinderne, der blev anbragt på Sprogø.
Med afsæt i journaler, fotos og breve giver hun et sjældent indblik i deres liv og i den racehygiejniske tænkning, der formede dem.
Sarah står bl.a. bag den historiske udredning, der førte til regeringens undskyldning i 2023, og hun modtog Bent Melchiors Ildsjælepris i 2024.
50 kr. for skolekreds ellers 100 kr.
Tilmelding kræves på bhs@brandehs.dk eller 9718 4545
Har du en ven, kæreste, far, mor, søster eller noget andet, som du gerne vil invitere med til at prøve at spille golf på 18-hullers banen, så har du nu muligheden.
Tilmeld dig denne begivenhed og få en sjov og hyggelig fredag eftermiddag i selskab med andre ikke golfere og golfere.
En uøvet golfer spiller med en øvet golfer - Godt makkerskab!
Kan skov redde vores drikkevand?
– Oplev naturens skjulte kraft på nært hold
Hvordan hænger skov, jord og vand egentlig sammen?
Og kan naturen selv være løsningen på fremtidens udfordringer med rent drikkevand?
Tag med på et inspirerende forløb, hvor viden, oplevelse og fællesskab smelter sammen.
Forum Brande er klar med sit andet offentlige møde, som denne gang foregår mandag 14. september i auditoriet på Artium. Der er adgang fra Aagade/Ole Bendixvej og indgang gennem biblioteket.
Stedet er velvalgt, da mødet sætter fokus på det gode børneliv i Ikast-Brande Kommune.
Formand Thomas Østergaard, Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget vil give et oplæg om minimumsnormeringer i dagtilbud, trivsel i skolen (herunder karaktergennemsnit) og om forenings- og fritidslivet.
- Langt de fleste børn og unge trives – heldigvis også i Ikast-Brande Kommune. Ikke desto mindre har vi en kæmpe opgave i at sikre, at flest mulige børn og unge er i fællesskaber, hvor der både er plads til leg, læring og trivsel, siger Thomas Østergaard.
- Jeg vil gerne i dialog med gode folk komme med bud på, hvordan vi løfter vores børne- og ungeområde i kommunen. Der er brug for, at vi har en plads til alle hos os, siger udvalgsformanden.
Når mødet foregår på skolen Artium, kunne det tænkes, at emner fra bysnakken dukker op: ”Skolen er for lille”. ”Halvdelen af børnene tør ikke gå ind ad døren”. ”Sammenbygningen med hallerne virker ikke”. ”Arbejdsmiljøet er dårligt”. Og ”Dalgasskolen bliver svigtet.”
Borgmester Ib Lauritsen vil orientere om arbejdet i byrådet lige nu, herunder det nye budget og de nyeste ”sager”.
På mødet bliver der selvfølgelig debat med deltagerne og med en kyndig ordstyrer samt kaffe i pausen.
Tag med ind i Bob Dylans univers. Hans sange handler om
forandring og opfordrer til stillingtagen og engagement.
Han synger om samfundet, sindet, kærlighed og krig, er
optaget af gamle helte, banditter og Jesus. Nyd 12 af Bob
Dylans sange. Mellem numrene kan du i ord og billeder
opleve dele af Bob Dylans liv og høre om sangenes
tilblivelse og indhold