Syng! Syng! Syng! Brande synger Sammen
SYNG! SYNG! SYNG! – Brande synger sammen
Den 10. december 2025 fylder vi Remisen i Brande med sang, når Syng! Syng! Syng! kommer til byen.
Onsdag d. 10. december inviterer Remisen Brande og Fællesskab Uden Grænser til en festlig aften med fællessang.
Det er gratis og alle er velkomne (kræver tilmelding), når vi med Brande synger Sammen skaber en ny lokal sangtradition med fokus på sangglæde og fællesskab.
– Vi glæder os til at fylde Remisen med sangglade gæster og mærke, hvordan fællesskabet vokser, når vi synger sammen. Og mon ikke det bliver en julesang, vi skal synge? fortæller Marianne Jeppesen, direktør i Remisen.
Konceptet bygger på en stor succes fra Musikhuset i Aarhus, hvor hundredvis af mennesker hvert år samles til Syng! Syng! Syng! – og nu er turen kommet til Brande. Alle, der har lyst til at synge, er inviteret med.
- I slutningen af august samlede vi næsten 600 mennesker på Ikast-Brande Gymnasium, hvor vi sang Andreas Odbjergs Hjem fra Fabrikken, og med den opbakning jeg oplevede i Brande i forbindelse med 850 årsjubilæet, forventer jeg, at vi fylder Remisen, siger Tim Sølyst, projektleder på Fællesskaber uden Grænser.
Hér er der masser af sangglæde og lyst til fællesskab, så det var helt oplagt at tage konceptet med hertil, tilføjer Marianne Jeppesen.
Alle deltagere får sangteksten udleveret ved ankomst og bliver guidet af sanginstruktør Line Groth og fire professionelle musikere. Sammen øver vi os i at synge flerstemmigt, inden vi afslutter aftenen med en storslået fællessang, som optages på video og efterfølgende deles online, så den kan nydes og deles med familie og venner.
Arrangementet er gratis og åbent for alle – unge, ældre, korsangere, badeværelses-sangere og pop-entusiaster. Her handler det ikke om at synge perfekt, men om at synge sammen. Og man behøver ikke kunne læse noder. Det vigtigste er lysten til at synge sammen med andre.
– Det er sundt, det er sjovt – og det skaber fællesskab, tilføjer Tim Sølyst.
Vil du synge med?
Sæt kryds i kalenderen den 10. december kl. 19.00, tilmeld dig her på siden – og vær med til at skabe sangglæde i Brande.
Øvrige arrangementer
FOD-YOGA hvad er det??
Kom og vær med lørdag d. 22/11 kl. 10 på Dalgasskolen; Brande.
Fodyoga er en blid og effektiv træningsform, hvor vi arbejder med kroppens naturlige bevægelser, styrker muskulaturen og øger fleksibiliteten – med særlig fokus på fødderne, som bærer os gennem hele livet.
Fødderne er vores fundament, og når de er i balance, smitter det positivt af på resten af kroppen. I fodyoga kombinerer vi øvelser for styrke og smidighed med ro og nærvær, så du går fra undervisningen med en følelse af velvære og lettere krop.
Holdet er for alle – uanset alder og erfaring – og øvelserne tilpasses, så alle kan være med.
Kom og mærk, hvordan fodyoga kan gøre en forskel i din hverdag! Som noget ekstra tilbydes I alle en lækker grøn smootie. Husk håndklæde og balje.
https://www.dof-brande.dk/kurser/?category=1530&course=54947
Julemarked i Brande Baptistkirke. Kom i julestemning og køb lidt julehygge med hjem
Så skal du i gang med at varme sangstemmen op. Der er plads til alle til sangaften - og det er faktisk ret hyggeligt
Alle er velkommen
Efter gudstjenesten er der fællesspisning for alle i sognegården
Præsterne og Aktivitetsudvalget
Kun for voksne. Du skal tidligere have deltaget på begynderkursus eller holdet med kopper for at deltage
- Ingen undervisning, men vejledning ved Susan og Gitte
- Ler: Stentøjs ler, glasur fra Botz (købes gennem Gitte og afregnes separat)
Trænger brødristeren, støvsugeren eller den fine, gamle lampe til nyt liv? Så er der hjælp at hente hos fixerne på Brande Bibliotek. Al hjælp er gratis, men bemærk, at reparationer sker på eget ansvar, og eventuelle reservedele skal man selv betale.
Idræt for sjov i Brande hallerne for kun 20 kr. pr. person.
Her kan man prøve bueskydning, skydning, håndbold, badminton, tennis, svømmehallen, e-sport samt flere gymnastikredskaber. Cafeen er også åben.