Nils Villemoes - Bøvl, et foredrag om ledelse
Bøvl - et foredrag om ledelse
Ledelse handler om at lægge strategier, udvikle organisationer, og ikke mindst skabe rammer for godt samarbejde. Men let er det sjældent. Det er bøvlet. Og heldigvis for det! Onsdag den 29. april 2026 gæster Nils Villemoes Remisen med sit foredrag 'Bøvl, et foredrag om ledelse', hvor han med humor og skarphed kaster lys over, hvorfor bøvl er en gave, vi ikke kan undvære.
"Bøvl" er ifølge Nils ikke bare irriterende - det er netop dét, der giver tilværelsen mening. Vi som mennesker har brug for bøvl, selvom det virker bøvlet.
Bøvl er det, der gør, at vi har noget at slås med og slås for. Og det er i netop det bøvlede, at livet og ledelsen finder sit indhold. Spørgsmålet er rent faktisk, om der er bøvl nok til os alle?
Glæd dig til et humoristisk, tankevækkende og vanvittigt underholdende foredrag om at stå i front, og midt i virvaret. Foredraget er både velegnet til offentlige og private organisationer.
HUMORISTISK FOREDRAG I STANDUP-STIL
Nils Villemoes’ stil minder om standup, og gennem fire årtier har han nu revset, drillet og udfordret erhvervslivet og den offentlige sektor, for som han siger: “Ledelse vedrører os alle – ingen slipper fri”.
Med en god portion humor spidder foredragsholderen samfundsudviklingen, ledelsesteorier og -tendenser samt de klassiske begreber, vi hele tiden bruger både professionelt og privat. Nils Villemoes er en af landets mest populære foredragsholdere inden for ledelse. Han har i mere end 35 år været lektor ved Institut for Organisation og Virksomhedsledelse på Handelshøjskolen i Aarhus, er uddannet cand.merc. og er autodidakt ekspert i ledelse, udvikling og strategi.
Oplev Nils Villemoes udfolde relevante emner på en humoristisk og vedkommende måde i foredraget ’Bøvl - et foredrag om ledelse'.
Varighed: kl. 19 - ca. 20.15
Nummererede siddepladser
Remisen er åben en time før, foredraget starter - doors 30 min. før foredragets start
Kørestolspladser kan kun bookes via tlf. 9718 0909
Øvrige arrangementer
Vi vil lave sunde retter som er antiinflamatoriske. Har du bla. gigt og andre udfordringer er antiinflamatorisk kost en god vej at gå. Alle råvarerne er økologiske.
Forfatter Lars Novrup Frederiksen fortæller om sine 3 bøger – Kirstine, Priorinden og Borgfruen, der foregår i tidsrummet 1276 – 1304. Nogle kalder perioden den mørke middelalder, men er nu også tiden så mørk og dyster?
Trænger brødristeren, støvsugeren eller den fine, gamle lampe til nyt liv? Så er der hjælp at hente hos fixerne på Brande Bibliotek. Al hjælp er gratis, men bemærk, at reparationer sker på eget ansvar, og eventuelle reservedele skal man selv betale.
"Ensomheden synger" med Ophav. Oplev en stemningsfuld koncert med trioen Ophav – sangeren Helene Blum, violinisten Harald Haugaard og pianisten Christoffer Møller. Med smukke danske sange, virtuositet og inderlighed skaber de en nærværende og rørende musikalsk oplevelse.
Idræt for sjov i Brande hallerne for kun 20 kr. pr. person.
Her kan man prøve bueskydning, skydning, håndbold, badminton, tennis, svømmehallen, e-sport samt flere gymnastikredskaber. Cafeen er også åben.
Glæd dig til en spændende og inspirerende bibeldag i selskab og med afsæt i Gunni Bjørsteds nyeste bog "Han åbner bibelen igen". Dagen byder på undervisning, refleksion og fællesskab.
Tilmelding senest mandag d. 23-2-2026 til menighedsrådsformand Jakob Zimmermann tlf. 61775701
Der serveres frokost og dagen afsluttes med eftermiddagskaffe
Arbejd med det som du finder interessant.
Jeg fortæller om min måde at male på. Blandt andet ud fra nogle værker og ud fra min egen inspirationskilde.
Hver gang starter vi op med et kort indlæg, inden det derefter er det selvstændige arbejde, hvor jeg hjælper med det I maler på lige nu eller starter op
Holger Clemmen Andersen aka Den gamle Cyklist vil fortælle om sine oplevelser rundt om i verden.
Vi skal op på Mount Fuji i Japan, og vi skal besøge en fattig familie i Botswana i Afrika.
Vi skal cykle fra Nordkapp til Gibraltar, og cykle tværs over USA.
Der var også 2500 km med barnevogn og iført fuldskæg, som den nu 77-årige ungersvend absolut måtte have på sit CV.
Det er foreløbig blevet til cykelture i 27 forskellige lande.