JAGT & MAD – MED NIKOLAJ KIRK
REMISEN PRÆSENTERER: NIKOLAJ KIRK
🎯 JAGT & MAD – MED NIKOLAJ KIRK
Hvad smager bedst – husmår eller hare? Og hvorfor mener Nikolaj Kirk, at det er langt federe at skyde sin aftensmad selv, end at købe den pakket i plastik?
I et sprudlende foredrag om jagt og mad tager Kirk os med bag kulissen på sit mangeårige arbejde med madformidling, tv-produktion og et liv med bøsse og brændeovn. Med sin vanlige energi og skæve humor kaster han sig ud i fortællinger om vildt i gryderne, smagsoplevelser fra naturens spisekammer – og de oplevelser, man aldrig glemmer.
💥 Nak & Æd spiller på sidste vers. Oplev den ene del af duoen formidle foredraget om Jagt og Mad på den humoristiske måde, som Nikolaj Kirk er kendt for.
Øvrige arrangementer
Vi vil lave sunde retter som er antiinflamatoriske. Har du bla. gigt og andre udfordringer er antiinflamatorisk kost en god vej at gå. Alle råvarerne er økologiske.
Forfatter Lars Novrup Frederiksen fortæller om sine 3 bøger – Kirstine, Priorinden og Borgfruen, der foregår i tidsrummet 1276 – 1304. Nogle kalder perioden den mørke middelalder, men er nu også tiden så mørk og dyster?
Trænger brødristeren, støvsugeren eller den fine, gamle lampe til nyt liv? Så er der hjælp at hente hos fixerne på Brande Bibliotek. Al hjælp er gratis, men bemærk, at reparationer sker på eget ansvar, og eventuelle reservedele skal man selv betale.
"Ensomheden synger" med Ophav. Oplev en stemningsfuld koncert med trioen Ophav – sangeren Helene Blum, violinisten Harald Haugaard og pianisten Christoffer Møller. Med smukke danske sange, virtuositet og inderlighed skaber de en nærværende og rørende musikalsk oplevelse.
Idræt for sjov i Brande hallerne for kun 20 kr. pr. person.
Her kan man prøve bueskydning, skydning, håndbold, badminton, tennis, svømmehallen, e-sport samt flere gymnastikredskaber. Cafeen er også åben.
Glæd dig til en spændende og inspirerende bibeldag i selskab og med afsæt i Gunni Bjørsteds nyeste bog "Han åbner bibelen igen". Dagen byder på undervisning, refleksion og fællesskab.
Tilmelding senest mandag d. 23-2-2026 til menighedsrådsformand Jakob Zimmermann tlf. 61775701
Der serveres frokost og dagen afsluttes med eftermiddagskaffe
Arbejd med det som du finder interessant.
Jeg fortæller om min måde at male på. Blandt andet ud fra nogle værker og ud fra min egen inspirationskilde.
Hver gang starter vi op med et kort indlæg, inden det derefter er det selvstændige arbejde, hvor jeg hjælper med det I maler på lige nu eller starter op
Holger Clemmen Andersen aka Den gamle Cyklist vil fortælle om sine oplevelser rundt om i verden.
Vi skal op på Mount Fuji i Japan, og vi skal besøge en fattig familie i Botswana i Afrika.
Vi skal cykle fra Nordkapp til Gibraltar, og cykle tværs over USA.
Der var også 2500 km med barnevogn og iført fuldskæg, som den nu 77-årige ungersvend absolut måtte have på sit CV.
Det er foreløbig blevet til cykelture i 27 forskellige lande.