Søren Vester - Kreativ på kommando - og i haven
🎤 Søren Vester i Remisen
Kreativitet på kommando - og i haven
Hvordan finder man inspiration, når man har allermest brug for den?
Med jysk lune, stærke holdninger og et glimt i øjet inviterer Søren os ind i sit farverige univers af idéer, haveglæde og skæve indfald. Han deler generøst ud af sine erfaringer fra designverdenen, tv-programmerne, som kreativ bonderøv og livet i Vestjylland – og viser, hvordan man skaber kreativitet aktivt i stedet for at vente på den.
Det handler om: at turde tænke anderledes at finde skønhed i det uperfekte og om at grine (gerne af sig selv) undervejs.
Glæd dig til en aften i Remisen med høj energi, masser af anekdoter og inspiration til både hoved, hænder og hjerte 💡🌱
Nummererede siddepladser
Remisen er åben en time før, foredraget starter
Doors 30 min. før foredraget starter
Varighed fra kl. 19 - ca. 21
Foredraget er inkl. en pause
Kørestolspladser kan kun bookes via tlf. 9718 0909
Øvrige arrangementer
Forfatter Lars Novrup Frederiksen fortæller om sine 3 bøger – Kirstine, Priorinden og Borgfruen, der foregår i tidsrummet 1276 – 1304. Nogle kalder perioden den mørke middelalder, men er nu også tiden så mørk og dyster?
Trænger brødristeren, støvsugeren eller den fine, gamle lampe til nyt liv? Så er der hjælp at hente hos fixerne på Brande Bibliotek. Al hjælp er gratis, men bemærk, at reparationer sker på eget ansvar, og eventuelle reservedele skal man selv betale.
"Ensomheden synger" med Ophav. Oplev en stemningsfuld koncert med trioen Ophav – sangeren Helene Blum, violinisten Harald Haugaard og pianisten Christoffer Møller. Med smukke danske sange, virtuositet og inderlighed skaber de en nærværende og rørende musikalsk oplevelse.
Idræt for sjov i Brande hallerne for kun 20 kr. pr. person.
Her kan man prøve bueskydning, skydning, håndbold, badminton, tennis, svømmehallen, e-sport samt flere gymnastikredskaber. Cafeen er også åben.
Arbejd med det som du finder interessant.
Jeg fortæller om min måde at male på. Blandt andet ud fra nogle værker og ud fra min egen inspirationskilde.
Hver gang starter vi op med et kort indlæg, inden det derefter er det selvstændige arbejde, hvor jeg hjælper med det I maler på lige nu eller starter op
Glæd dig til en spændende og inspirerende bibeldag i selskab og med afsæt i Gunni Bjørsteds nyeste bog "Han åbner bibelen igen". Dagen byder på undervisning, refleksion og fællesskab.
Tilmelding senest mandag d. 23-2-2026 til menighedsrådsformand Jakob Zimmermann tlf. 61775701
Der serveres frokost og dagen afsluttes med eftermiddagskaffe
Holger Clemmen Andersen aka Den gamle Cyklist vil fortælle om sine oplevelser rundt om i verden.
Vi skal op på Mount Fuji i Japan, og vi skal besøge en fattig familie i Botswana i Afrika.
Vi skal cykle fra Nordkapp til Gibraltar, og cykle tværs over USA.
Der var også 2500 km med barnevogn og iført fuldskæg, som den nu 77-årige ungersvend absolut måtte have på sit CV.
Det er foreløbig blevet til cykelture i 27 forskellige lande.
Mette Albæk fortæller om, hvordan man kan bruge håndarbejde og kreativ udfoldelse som træningsredskab. Hun vil sætte et særligt fokus på mulighederne i forhold til de senfølger, som mange kræftoverlevere lever med.