Legetøjsdyr

Legetøjsdyr

Gavlmaleriet er lavet af Leif Jepsen i 1968.

Kunstmaleren og grafikeren Leif Jepsen er født i Glostrup i 1938. Han var uddannet på Kunstakademiet hos professorerne Egill Jacobsen og Dan Sterup-Hansen i perioden 1963-67.

I 1968 modtog han Kunstakademiets sølvmedalje og udførte blandt andet et relief for Statens Kunstfond på Åbenrå Postkontor i 1970.

Gavlmaleriet ”Legetøjsdyr” er et spil mellem proportioner. Hans ”Legetøjshund i forskellige bevægelsesstadier” viser nemlig et overdimensioneret udsnit af en hund i tre forskellige forskudte positioner, så
man på en gang får fornemmelsen af dyrets bevægelse og leg og et vist mekanisk stiliseret præg, da der jo ikke er tale om en levende hund, men en legetøjshund, som titlen fortæller.  

Bygningens relativt store størrelse formindskes også visuelt, fordi den størrelse, man normalt forbinder et legetøjsdyr med her parres med dens korpus.

 

Del denne side