Remisen præsenterer Julekoncert 2026 med:
KATRINE MUFF & JOHANNES LANGKILDE
Katrine Muff og Johannes Langkilde garanterer julestemning, når de igen i år inviterer til julekoncerter i kirker og koncerthuse landet over 🎄
Kærligheden til musikken, fortællingen og fællesskabet er i centrum, når Katrine Muff og Johannes Langkilde lukker op for en unik koncertoplevelse, der med elementer af fællessang skaber særlige øjeblikke for ethvert publikum.
Repertoiret spænder over traditionelle julesange fra nær og fjern, elskede højskolesange og duoens personlige favoritter fra den danske og engelske musikskat.
Om valget af musik fortæller Johannes Langkilde: “Vi har sammensat en række sange, som jeg håber får alle til at gå hjem med følelsen af, at det var godt, vi netop spillede dén sang, fordi den betyder noget særligt for dem. Jeg synes, det er en fantastisk mulighed for at komme vidt omkring i julemusikken”.
Katrine Muff supplerer: "Jeg vil faktisk gå så langt som at sige at der er julestemningsgaranti. Alle kan være med og føle sig favnet i denne her koncert ligegyldigt hvor man er på julebarometeret. Der er noget til alle”.
Om Katrine Muff & Johannes Langkilde
🌟 Johannes Langkilde er kendt som tv-vært gennem næsten 20 år, tidligere USA-korrespondent og forfatter til flere bøger. Som pianist og trompetist har han et solidt fundament i jazzen.
🌟 Katrine Muff er artist, komponist, korleder, radiovært og sangcoach. Hendes musikalske rødder findes i de danske salmer og højskolesangbogen, hvor hun har fået optaget fem af sine egne kompositioner. Som solist trækker hun på sin baggrund i dansk pop-, vise- og højskoletradition.
Sammen er Katrine Muff og Johannes Langkilde blandt andet kendt som værter på det populære DR-program Fællessang.
Nummererede siddepladser
Remisen er åben en time før, koncerten starter
Doors 30 min. før koncertstart
Koncerten er uden pause
Købte drikkevarer i Remisen må gerne medbringes i salen
Kørestolspladser kan kun bookes via tlf. 9718 0909
Kom og vær med, når Brande Bibliotek byder indenfor til seniorcafé.
Seniorcafeen er ”åbent” den første mandag i måneden i tidsrummet kl. 10.00 – 11.30.
Kig bare ind – det kræver ikke tilmelding. Der vil altid være kaffe på kanden.
Seniorcafe på Brande Bibliotek
Vi arrangerer forskellige aktiviteter og inviterer oplægsholdere. Lokalhistorisk arkiv er også en del af seniorcafeen og vil byde ind med forskellige aktiviteter. Derudover har vi også forskellige brætspil, man kan samles omkring. Programmet ligger fremme ved ekspeditionen og findes desuden på hjemmesiden og på vores øvrige sociale medier.
Vi håber at se rigtig mange seniorer til nogle hyggelige formiddage på Brande Bibliotek.
Trænger brødristeren, støvsugeren eller den fine, gamle lampe til nyt liv? Så er der hjælp at hente hos fixerne på Brande Bibliotek. Al hjælp er gratis, men bemærk, at reparationer sker på eget ansvar, og eventuelle reservedele skal man selv betale.
Julefællessang i Remisen med Roland & Jakob 🎄
✨ Kom i den helt rette julestemning, når Jakob Bonderup og Roland Christiansen byder på en fællessangaften, hvor nærvær, fællesskab og sangglæde går hånd i hånd onsdag den 16. december 2026.
Vi fylder salen med varme toner, juleklassikere, smukke sange og masser af fællesskab. Sammen synger vi julen ind i Remisens stemningsfulde rammer. vAftenen byder på både elskede julesange og velkendte melodier, som får smilet frem og skaber den særlige decemberstemning, vi alle kender.
Og som noget helt særligt får Jakob og Roland denne aften musikalsk selskab af to markante navne på den danske musikscene.
✨ Henrik Gunde
✨ Rasmus Dissing
Henrik Gunde er kendt som en af landets absolut bedste jazzmusikere. Gennem årtier har han sat sit tydelige præg på den danske musikscene, været fast medlem af DR Big Band og er den foretrukne pianist for både Erik Grip og Rasmus Dissing. Hans virtuose klaverspil, musikalitet og nærvær gør enhver koncert til noget ganske særligt.
Rasmus Dissing – søn af den folkekære Povl Dissing og en kunstner med sit helt eget musikalske udtryk. Med sin varme, karakteristiske stemme og sit nærvær har han gennem mange år begejstret publikum over hele landet.
Sammen med Jakob og Roland bliver de med til at skabe en julesangaften, hvor musikken får lov til at fylde, fællessangen får vinger, og julestemningen for alvor kan sænke sig over Remisen.
Det bliver en aften med levende musik, hyggelig atmosfære og plads til både grin, eftertænksomhed og fællesskab.
Syng julen ind sammen med os i Remisen.
📅 Onsdag den 16. december 2026
Tag familie, venner eller naboen under armen, og vær med til en varm decemberaften i musikkens tegn.
Sangaftenen ledes af:
🎶 Jakob Bonderup – tidligere højskoleforstander på Engelsholm Højskole
🎶 Roland Christiansen – tidligere direktør i DGI Huset Vejle og idémand bag sangaftenerne