Kalender

Det sker i​ Brande og omegn

Har du et arrangement som skal med, hører vi gerne fra dig på kalender@brande.dk.

I kalenderen nedenfor får du et overblik over de fleste arrangementer der er i Brande, Uhre, Drantum og Blåhøj.

Del denne side

05
december
2023
Brande Kirke
Julekoncert
Arrangør
Brande Kirke

Julekoncert med kirkekoret og Brandekor

Dato og Tid
Sted
Brande Kirke, Storegade 3, 7330 Brande
07
december
2023
repair cafe
Repair Café
Arrangør
Brande Bibliotek

Frivillige afholder Repair Café på Brande Bibliotek den første torsdag hver måned.

Dato og Tid
-
-
-
-
-
Sted
Brande Bibliotek, Ole Bendix Vej 7, 7330 Brande
07
december
2023
Rasmus Tantholt
Rasmus Tantholdt
Arrangør
RemisenBrande

Velkommen til foredrag med Rasmus Tantholdt: Fortællinger fra Verdens brændpunkter

NY DATO // Torsdag d. 7. december kl. 19.00
Nummererede siddepladser
Remisen er åben en time før foredragets start
Doors kl. 18.30

OM RASMUS 

Rasmus er født i 1973 og blev uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i juni 2000. Han begyndte på TV2 Nyhedernes indlandsredaktion i juni 2000 og på udlandsredaktionen fra 2003. Rasmus har modtaget adskillige priser for sit journalistiske arbejde og talent; han fik tildelt et German Marshall Fellowship i 2006, vandt Steen Bådsgaard Prisen i 2009, og i 2012 og 2014 vandt han TV-prisen for årets bedste nyhedsindslag, der uddeles af mediebranchen. I 2022 vandt han Publicistprisen for sit arbejde i Ukraine.

FORTÆLLINGER FRA VERDENS BRÆNDPUNKTER

Hør hele Danmarks TV2 korrespondent Rasmus Tantholdt fortælle om sit liv bag kameraet på godt og ondt. Som den eneste skandinaviske journalist rapporterede Rasmus Tantholdt fra Kyiv i de kritiske uger under russernes invasion af Ukraine. Hør ham fortælle om den største historie, han nogensinde har dækket, om en krig, der pludselig kom meget tæt på, og hør ham fortælle om hans arbejde i verdens brændpunkter gennem næsten 20 år. Fuld af dilemmaer, historiske begivenheder og voldsommer oplevelser.

Rasmus Tantholdt har siden 2003 været international korrespondent i diverse konflikt-, krigs- og katastrofeområder, og har bl.a. dækket krigene i Ukraine, Irak, Afghanistan, Syrien og det arabiske forår.  Selv føler Rasmus, at han har oplevet, hvad andre oplever på tre-fire liv. 

Dato og Tid
Sted
Remisevej 1, 7330 Brande
Pris
250 kr.
07
december
2023
Højskolen standup
Standup med danmarksmestrene Johnny Robertson og Peter Werner
Arrangør
Brande Højskole

Det er altid godt med et grin, og i december inviterer vi dig indenfor til to af Danmarks bedste up-and-coming komikere.

Johnny Robertson vandt DM i standup i 2022 og har medvirket i flere tv-programmer på Zulu de seneste år. Han er garant for virkelig skarpe og originale jokes.
Peter Werner vandt DM i 2021 og har siden haft fuld fart på karrieren. Han er stormet frem med hans hudløst ærlige, energiske og meget nærværende stil.

Glæd dig til en aften i komikkens tegn.

Dato og Tid
Sted
Brande Højskole, Herningvej 14, 7330 Brande
Pris
50 kr.
09
december
2023
nisse teater
Mit Teater: Lotte og Nissen / fra 3-7 år - hent billet til både børn og voksne
Arrangør
Brande Bibliotek

Lotte og nissen er en sjov og poetisk forestilling børn og deres voksne.

Lotte er sammen med sin mor flyttet på landet, fordi de har arvet et hus af Lottes oldefar. Mor har travlt med at gøre rent, og Lotte keder sig, med bamsen Sanger Søren som eneste legekammerat. Men Lottes oldefar har efterladt en støvet gammel rejsekuffert til Lotte. I kufferten bor en nisse som sørger for at alt bliver eventyrligt. 

Dato og Tid
-
Sted
Brande bibliotek - Artium, Ole Bendix Vej 3, 7330 Brande