Remisen præsenterer:
UNMACK
Som frontmand i Love Shop har Jens Unmack gennem årtier skrevet sig ind i dansk musikhistorie med sange som Copenhagen Dreaming, Love Goes On Forever og En Nat Bliver Det Sommer – sange, der stadig lever stærkt hos publikum i dag.
Når Jens Unmack til efteråret træder ind på scenen i Remisen, bliver det første gang nogensinde, publikum kan opleve ham i de særlige rammer midt i Brande. Og det føles næsten som et møde, der burde være sket for længe siden. Remisens rå atmosfære og intime koncertoplevelser passer perfekt til Jens Unmacks univers af storbyromantik, melankoli, poesi og store melodier.
I Remisen bliver der plads til både historierne mellem sangene og de øjeblikke, hvor musikken samler hele rummet. Det bliver intenst, nærværende og med den særlige nerve, som Jens Unmack altid har mestret. En koncert for dem, der elsker stærke tekster og musik, der bliver hængende længe efter sidste sang.
For 25 år siden begyndte et lille musik-eventyr. Der er blevet sunget, danset, klappet, grinet og ikke mindst: Skabt gode musikalske minder.
Husk tilmelding til langkjer@godmail.dk
Caminoen - 967 km på 33 dage.
Kom og vær med, når Brande Bibliotek byder indenfor til seniorcafé.
Seniorcafeen er ”åbent” den første mandag i måneden i tidsrummet kl. 10.00 – 11.30.
Kig bare ind – det kræver ikke tilmelding. Der vil altid være kaffe på kanden.
Vi arrangerer forskellige aktiviteter og inviterer oplægsholdere. Lokalhistorisk arkiv er også en del af seniorcafeen og vil byde ind med forskellige aktiviteter. Derudover har vi også forskellige brætspil, man kan samles omkring. Programmet ligger fremme ved ekspeditionen og findes desuden på hjemmesiden og på vores øvrige sociale medier.
Vi håber at se rigtig mange seniorer til nogle hyggelige formiddage på Brande Bibliotek.
I verdenshavene lever Jordens største dyr. Langt til havs har de indtil for få år siden levet et skjult og hemmeligt liv. Men ny teknologi giver forskerne enestående muligheder for at studere hvalerne mens de jager i havets dybder.
Hvaler udgør de største dyr der nogensinde har levet på Jorden, og er med deres ekstreme tilpasninger til et liv i vand nogle af de mest enestående pattedyr. De er tidligere blevet set som flydende oliedepoter og blev jaget til næsten udryddelse, men i dag er der en stigende forståelse for at økosystemerne til havs er helt afhængige af hvaler som toprovdyr.
I mange år har forskere kun kunnet få indsigt i hvalernes liv ved at studere dem i den korte tid de befinder sig ved havoverfladen eller ved at dissekere døde hvaler og herudfra gætte sig til hvordan de lever. Men ny teknologi, med droner og med måleudstyr som sættes på hvalerne med sugekopper, giver nu forskerne enestående muligheder for at studere hvalernes biologi mens de jager på store dybder langt til havs. I løbet af foredraget tager vi blandt andet med verdens mindste hval, marsvinet, på jagt i danske farvande, og med dybvandskameraer prøver vi at forstå hvordan verdens største tandhval, kaskelothvalen, finder mad mens den jager på mere end 1.000 meters dybde.
Du vil også høre om hvordan en grønlandshval undgår at fryse ihjel mens den lever af milliarder af bittesmå byttedyr i Diskobugten, og hvordan en pukkelhvalsmor kan føde og die en unge uden at spise noget i et halvt år. Undervejs vil vi også kaste lys over hvordan vi fremadrettet kan leve i bæredygtig sameksistens med disse vigtige toprovdyr i en verden under forandring.
Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra forårssemesteret 2019.
Peter Teglberg Madsen professor i sansefysiologi, Institut for Biologi, Aarhus Universitet.
Gratis foredrag livestreames fra Aarhus Universitet til RemisenBrande
Varighed: 19 - 21, men ankom gerne 15 minutter før
Foredraget er inkl. en pause
Det er muligt at stille forelæseren spørgsmål - mere info om dette under foredraget
Den 7. oktober kl. 08:00 skal vi vandre 28,5 kilometer fra Brande Torv til Frivilligcenter Billund i Grindsted, men for at komme hele vejen frem har vi brug for hjælp, for konceptet er som følger: Vi må ikke gå, medmindre vi har følgeskab - ellers står vi stille. På den måde bliver vores vandring symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed.
⠀
Se ruten:
⠀•⠀https://www.google.com/maps/d/viewer...
⠀
Det er gratis at deltage, og du bestemmer selv hvor og hvor langt du vil gå med. Så snør vandrestøvlerne, del det gode initiativ, og lad os sammen gøre en forskel!
⠀
Vidste du, at over en halv million mennesker i Danmark hvert år føler sig svært ensomme? Gå med på dette års March Mod Ensomhed og vær med til at sætte fokus på problemet sammen med Ensomhed Danmark og foreningens direktør, Patrick Cakirli.
⠀
Fra den 3. august til og med den 9. oktober udfører vi March Mod Ensomhed, hvor vi vandrer over 2.000 kilometer gennem Danmark i den gode sags tjeneste. Formålet er at sætte fokus på ensomhed som sundheds- og samfundsudfordring, sikre, at ensomhed forbliver højt på den politiske dagsorden, samt at samle ind til Ensomhed Danmarks Landsindsamling, som hvert år bidrager til organisationens folkeoplysende og fællesskabsdannende arbejde.
⠀
Støt:
⠀•⠀MobilePay: 425 000
⠀•⠀Bankoverførsel: 1686 3232619987
⠀
Trænger brødristeren, støvsugeren eller den fine, gamle lampe til nyt liv? Så er der hjælp at hente hos fixerne på Brande Bibliotek. Al hjælp er gratis, men bemærk, at reparationer sker på eget ansvar, og eventuelle reservedele skal man selv betale.
Fællessangaften i Remisen
Kom med til en stemningsfuld aften fyldt med musik, nærvær og fællesskab, når vi inviterer til fællessang i Remisens helt særlige rammer torsdag den 8. oktober 2026.
Jakob Bonderup og Roland Christiansen byder vi på en unik aften hvor nærvær, fællesskab og sangglæde går hånd i hånd.
Her handler det ikke om at synge perfekt, men at synge sammen.
Publikum guides gennem aftenen af dygtige musikere og sangværter, som sørger for både smil, varme og masser af velkendte sange.
Du kan glæde dig til en skøn blanding af danske klassikere, fællessange, evergreens og sange, de fleste kan synge med på. Uanset om du kommer alene, med venner eller som en del af en gruppe, bliver du hurtigt en del af fællesskabet.
I Remisen kommer musikken helt tæt på, og den intime stemning gør fællessangen til noget ganske særligt.
- Alle kan være med
- Lokation: RemisenBrande
- Torsdag den 8. oktober 2026
Vi glæder os til en aften, hvor toner og ord samler os.
Sangaftenen ledes af: Jakob Bonderup, tidligere højskoleforstander på Engelsholm Højskole og Roland Christiansen, tidligere direktør i DGI Huset Vejle og idémand bag sangaftenerne.
Nikolaj tager på landevejen med en intimkoncert med guitaristen Dennis Flacheberg og de to sørger for hits og røverhistorier.
Nikolaj og Piloterne har siden debutalbummet "Piloter" fra 1989 forkælet nationen med iørefaldende og energiske pop/rock sange. Sangene og Nikolajs intense og rå stemme har meget forståeligt fået en stor plads i mange danskeres hjerter.
Kom og få en ganske særlig oplevelse