Kom og vær med til en hyggelig stund med genbrug og kreativitet i fokus. Vi glæder os til at se jer!
Har du nogensinde set en gammel bog forvandle sig til et sødt pindsvin eller en lille mus? Nu har du chancen for at lære kunsten at "bookfoldning"!
I anledning af vinterferiens store dyretema inviterer vi til en hyggelig og kreativ stund, hvor I kan lære at folde mus og pindsvin ud af kasserede bøger og alle kan være med – uanset om man er barn, voksen eller har ti tommelfingre.
Hvad skal vi lave?
Vi guider dig trin-for-trin i, hvordan du folder bogsiderne, så de danner de fineste figurer. Vi pynter dem bagefter med snuder, øjne og ører, så de får deres helt eget udtryk.
Trænger brødristeren, støvsugeren eller den fine, gamle lampe til nyt liv? Så er der hjælp at hente hos fixerne på Brande Bibliotek. Al hjælp er gratis, men bemærk, at reparationer sker på eget ansvar, og eventuelle reservedele skal man selv betale.
Vi glæder os til at slå dørene op for en helt særlig aften i Remisen, når Lars Lilholt gæster Remisen på sin intime solo-turné i starten af 2026!
Med sig har han sin faste pianist Kristian Fogh, og sammen inviterer de publikum med på en rejse gennem både klassikere og oversete perler – krydret med personlige anekdoter, skarpe observationer og historier fra et langt liv med musikken.
Publikum kan også glæde sig til smagsprøver fra albummet Kosmiske Kindkys fra 2024 – og naturligvis til den der helt særlige Lilholt-stemning, der emmer af nærvær, humor og musikalitet i topklasse.
Med over 2 millioner solgte plader, 40 albums, 6 Danish Music Awards og over 50 års turnéliv, er Lars Lilholt en levende legende på den danske musikscene – og vi er stolte over, at han nu lægger vejen forbi Remisen.
Billetter her: https://remisenbrande.dk/begivenhed/lars-lilholt-solo-tour-2026
For alle som ønsker at synge sammen og som har mulighed for at samles i kirken
onsdag formiddag kl. 10.00.
Efter sangen er der kaffe og kage, sammen med en hyggelig snak med hinanden.
Kunne du tænke dig at få en skøn hobby, hvor du glemmer tiden, hvor du skaber smukke ting? Så skal du gå til keramik! kurset kører over 2 gange
Simon Bomholt (Give) er til daglig lærer på Artium. Han vil denne aften fortælle os om sit arbejde med ulve som frivillig for Naturhistorisk Museum. Simon har været med til dette arbejde siden 2014, hvor han især har været aktiv i det midtjyske. Han vil komme ind på ulvens rolle som rovdyr i Danmark.
Billetpris: 60 kr for medlemmer og 100 kr for ikke medlemmer
Kom og vær med til en hyggelig fredag formiddag, Her er der garanti for god stemning og ikke mindst hvor vi leger, udforsker og afprøver en masse med tegning.
Kurset kører over 8 gange
Nogle går all in. Andre går hjem. Og så er der Daniel Hoffe – han står med ét ben indenfor og det andet i en taxa på vej væk. Halvt inde i stand-up. Halvt inde i influencerbranchen. Halvt inde i musikbranchen. Men mest af alt: Halvt inde i livet.
Og fuldstændig forvirret.
Vi glæder os helt enormt til at byde Daniel Hoffe velkommen i Remisen den 20. februar 2026, når han tager os med ind i sit tankemylder af et show, hvor det hele ramler – og alligevel giver mening.
Dette er et show om at ville det hele, men aldrig helt tage springet.
Om kaos, dobbeltmoral og alle de gange, Hoffe har været så tæt på… men alligevel ikke.
Han er Danmarks første internetstjerne, som alle har glemt. En outsider med VIP-armbånd. En jyde, der ikke vil være for jysk. Hans personlighed er som et IKEA-møbel – 80% samlet, men der ligger stadig et par skruer tilbage, og ingen ved, om de er vigtige.
Men måske er det netop dér, de sjoveste historier opstår. I gråzonen mellem succes og fiasko. Mellem storhed og total forvirring. Mellem at have en plan – og glemme, hvad den var.
Hoffe lover, at vi nok skal komme fra A til B – men hvordan vi gør det, det er der ingen, der ved. Hans hjerne står aldrig stille, og publikum bliver taget med direkte ind i kaosset i Hoffes hoved.
Han har samlet på vilde og sindssyge historier hele sit 40-årige liv. Han har befundet sig i de mest absurde, pinlige og direkte farlige situationer.
Og nu ved han endelig hvorfor: Så han kan fortælle det til jer.
👉 Hvis du nogensinde har følt, at du var millimeter fra at have styr på dit liv – men stadig ikke helt – så er det her showet for dig.
🎟️ Køb din billet nu – inden Hoffe skifter mening og gør noget helt andet!