Kalender

Det sker i​ Brande og omegn

Har du et arrangement som skal med, hører vi gerne fra dig på kalender@brande.dk.

I kalenderen nedenfor får du et overblik over de fleste arrangementer der er i Brande, Uhre, Drantum og Blåhøj.

Del denne side

12
oktober
2026
Billede
Perlepladegys
Perlepladegys og -magi
Arrangør
Brande Bibliotek

Kom forbi Brande bibliotek og fordyb dig i perlepladernes magiske og lidt uhyggelige univers.
Sæt dig godt til rette ved bordet, lad fantasien slippe løs eller bliv inspireret af de forskellige perlepladebøger, vi har udstillet.
Vi har strygejernet klar, så du kan få dine magiske eller uhyggelige perleplader med hjem med det samme.

Det foregår mandag d. 12.10.26 fra kl. 13:00 – 16:00 på Brande bibliotek. Bare kom forbi  - vi glæder os til at se dig. 

Dato og Tid
-
Sted
Brande bibliotek, Artium, Ole Bendixvej, Brande
13
oktober
2026
Billede
Byg med lego
LEGO - Byg en historie - (for børn over 7 år)
Arrangør
Brande Bibliotek

Tag et smut forbi biblioteket og find ud af hvad LEGO-klodser også kan bruges til.

Her læser bibliotekaren højt, mens fingrene får lov til fri leg med klodser og LEGO-figurer, når børnene skal fremstille deres egne fantasifulde bud på, hvordan scenerne i bogen kunne se ud.
Det er kun fantasien der sætter grænser for kreativiteten, når vi giver jer muligheden for at opleve bøgernes historier på en hel ny måde.

For børn over 7 år

Dato og Tid
-
Sted
Brande bibliotek, Artium, Ole Bendixvej, Brande
16
oktober
2026
Billede
Knuddi og Bolette
Knuddi og Bolette (for 3-8 årige)
Arrangør
Brande Bibliotek

For børn på 3-8 år. Husk at trække billet til hele familien.

En galopkomedie om venskab & eventyr.

Drengen Knuddi har ingen fantasi. Han finder aldrig på gode lege. Han finder aldrig på noget rigtig sjovt. Men hans allerbedste ven Bolette viser vejen og under hendes kærlige styring, bliver Knuddi midtpunktet i et eventyr, der indeholder alt det, som et rigtigt eventyr skal indeholde. Men for at historien kan få en lykkelig slutning, må de 2 venner først overvinde så frygtelig mange udfordringer. For hvad stiller man op med en forhekset frø, der kun kan blive til en prins igen, hvis prinsessen kysser ham? Når nu prinsessen drømmer om en ægte prins, men absolut ikke vil kysse en ulækker frø? Kan en trold uden hale hjælpe? Hvad har det at gøre med fiskefrikadeller? Og hvad stiller man op med en heks så uhyggelig, at det næsten er for meget? 

HonningBanden præsenterer en forestilling med ægte gys og grin i børnehøjde.

Manuskriptet er skrevet af den århusianske børneteatermand Poul Lokjær.
Skuespillere er Maja Muhlack og Asger Rasmussen.

Dato og Tid
-
Sted
Brande bibliotek, Artium, Ole Bendixvej, Brande
16
oktober
2026
ældresagen
fredags cafe
Arrangør
Ældresagen

 

Fredagscafe i Brande Hallen er en hyggelig sammenkomst, som vi afholder 5 gange årligt.

Vi spiser sammen, vi samtaler hen over bordet, vi lærer nye mennesker at kende, vi synger og lytter til dagens foredrag, indlæg eller musik.

Menuen består af en hovedret, en dejlig dessert, kaffe og et glas vin, øl eller en sodavand.

 Pris:

Medlemmer fysisk - 220 kr.

Ikke-medlemmer fysisk - 270 kr.

Tilmelding: Sonja Clausen, telefon eller sms 4068 1328, Mail: Clausen.sonja@gmail.com

Dato og Tid
-
-
Sted
brande hallerne, Ågade, 7330 Brande
20
oktober
2026
Billede
Niclas Sten
Foredrag med Niclas Sten
Arrangør
Brande Bibliotek

Kom med til en aften i cykelsportens tegn, når Niclas Sten, forfatter til bogen Gruppetto - En hjælperytters kamp, gæster Brande Bibliotek til en snak om cykelsportens hjælperyttere - historisk set og nu. 

Her vil Niclas Sten fortælle om sit arbejde med World-Tour-rytteren Mathias Norsgaard, om deres samarbejde i forbindelse med udfærdigelsen af bogen Gruppetto, og om alle de ting Niclas lærte om at være hjælper i en sport, der kun hylder vinderne undervejs i processen.

Der vil også være tid til at købe og få signeret bøger.

 

Dato og Tid
-
Sted
Brande bibliotek, Artium, Ole Bendixvej, Brande
Pris
50 kr.
20
oktober
2026
Billede
Lasse
Bliv klar til skisæsonen
Arrangør
Brande kiropraktik

 

Kom med til Lasses gratis og aktive arrangement som forberedelse til skituren.

Du kan forvente

  •  praktiske og styrkende øvelser for ben, hofter og core
  • Oplysning om de mest almindelige skisportsskader
  • Hvad gør du hvis uheldet er ude og hvordan forbereder du dig bedst.
  • Konkrete øvelser du kan tage med hjem.

Meld til på hjemmesiden

Dato og Tid
-
Sted
Brande Kiropraktik, Stationsvej 3,1, 7330 Brande
Pris
0 kr.
20
oktober
2026
Billede
Korsang
Syng-dansk i Remisen
Arrangør
Brandekoret

En traditionsrig aften med livgivende fællessang i selskab med den dyrebare danske sangskat. Brandekoret medvirker sammen med Jesper Rahbæk Jespersen og Arne Holst-larsen, der introducerer sangene.

Dato og Tid
-
Sted
Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
Pris
71 kr.
21
oktober
2026
Billede
keramik
Keramik - åbent værksted
Arrangør
Brande Kunstskole

Kun for voksne. Du skal tidligere have deltaget på begynderkursus eller tidligere holdet med kopper for at deltage

- Ingen undervisning, men vejledning ved Gitte   -Kurset kører over 5 gange 

Dato og Tid
-
-
Sted
Brande kunstskole, Dr. Arendsvej 1, 7330 Brande
Pris
700 kr.