SKO/TORP PÅ REMISEN 2022

Tidspunkter: 
17. marts 2022 - 20:00 til 22:00

Remisen præsenterer:

SKO/TORP 17. MARTS 2022 KL. 20.00

Nummererede siddepladser
Remisen åbner kl. 18.00
Dørene til salen åbner kl. 19.30

Hårdt arbejde, en særlig stamina og navnlig respekt for sit publikum er hemmeligheden bag et langt og succesrigt liv på landevejen, for det kræver en del at være et af landets mest turnerende bands gennem de sidste mange år, og det er Sko/Torp med 80-90 koncerter om året hvert år. Til marts kommer de til Remisen og spiller bl.a. numre fra deres nyeste album #skotorp7.

”Det kommende album er lidt noget andet end de seneste plader, vi har udgivet. Vi har en følelse af at have ryddet op og er gået i gang med noget nyt. Det er, som om vi nærmest er startet på en frisk, og derfor minder den nye plade på nogle måder om vores første,” afslører Søren Sko og sætter ord som ”frisk”, ”moderne” og ”lettere dansant” på pladen.

Sangene: Get Ready, Loser’s Game og ikke mindst titelsangen på debutalbummet On A Long Lonely Night er skrevet ind i den danske musikhistorie, og Sko/Torp har aldrig haft problemer med at spille dem eller nogle andre af deres mange gamle hits, for som Søren Sko siger: ”Vi elsker sangene, de er en del af vores bagage, og publikum vil gerne høre dem, så hvorfor ikke?” Albummet On A Long Lonely Night havde et salg på mere end 200.000 eksemplarer og satte dengang rekord som det bedst solgte danske debutalbum.

På tour har de altid Morten Woods, der sidste år rundede sit 20 års jubilæum med bandet. 

TAPAS KL. 18.00
Start aftenen med lækker tapas og vin i hyggelige rammer på Remisen. Der er begrænset antal pladser, så skynd dig at sikre dig din tapasbillet.
Billetten kan tilkøbes i forbindelse med køb af Sko/Torp-koncertbilletten. Vælg da først pladser og antal billetter, dernæst antal menuer.

Billetterne købes her:
https://remisenbrande.dk/begivenhed/skotorp

 

Kategori: 
Musik, Underholdning, Spisning
Arrangør: 

Del dette arrangement