Inspirationsaften : Sommersalater - og tilbehør til grillmaden.

Kursus

Dejlige danske grøntsager pibler op af jorden, og med dem starter den danske grillsæson. Kom til spændende inspirationsaften, hvor vi sætter grøntsagerne i fokus – ved at lade dem spille hovedrollen på grillen.

Hvis vejret er med os, starter aftenen med en tur i marken. Her hører vi om økologisk grøntsagsproduktion, og smager på forsommerens grønne sager. Vi høster de friske råvarer til vores salater, og herefter går vi i køkkenet, hvor vi skruer op for ny inspiration til salater og grillet grønt, og giver den gas med smagfulde dressinger og marinader, der passer perfekt til sommerens grillaftner.

Kom med til en inspirationsaften, hvor du, i selskab med kokkene Grønning & Kjærgaard, vil lære at grille grøntsager – og lave den perfekte marinade til grillmaden. For alle råvarer gælder det, at vi dykker ned i smag, tilberedninger og servering. Både til gæster – og til det daglige måltid.

Pris: 675,- kr. pr. pers. inkl. inspirationsaften (4 timer inkl. fællesspisning), råvarer, opskrifter på alt fra aftenen og goodiebag.

Tilmelding: shop.maanssons.dk

Sted: 
Gårdbutikken Månsson, Grarupvej 15, 7330 Brande
Kategori: 
kursus
Arrangør: 
Axel Månsson A/S
Pris: 
675 kr.

Del dette arrangement