Lars Skou
Frihedevej 4

7330 Brande

Tlf. : 7027 9927
Del på: 

Dansk Tractor Pulling

Dansk Tractor Pulling (DTP) er en landsdækkende forening med 400 medlemmer og 60 aktive traktorteams, heraf deltager 10 traktorer i EuroCup. DTP har 3 lokalforeninger: Midtjylland, Sønderjylland og Vendsyssel, samt en landsdækkende underafdeling Dansk Garden Tractor Pulling (modificerede og specialbyggede havetraktorer), som hver har deres egne pulling arenaer. Foreningens bestyrelse består af 7 medlemmer inkl. formand. 

Dansk Traktor Træk (DTT) blev stiftet i 1983, efter en opvisning på Roskilde dyrskueplads. I 1996 blev navnet ændret til Dansk Tractor Pulling (DTP), for at distancere sig fra landmands traktortræk. 

DTP er medlem af European Tractor Pulling Commitee, ETPC, og er det næst største medlemsland, målt i antal tractorer, nationale stævner og internationale stævner. Holland er det største.

Foreningens formål er at organisere og udbrede kendskabet til og aktivt fremme sportens virke. Dansk Tractor Pulling afstikker retningslinjer for alle arrangementer og er ansvarlig for afviklingen af såvel DM-, EM- og EuroCup stævner. 

 

Den nye arena i Brande

Den nye placering, er to gange stører end det der tidligere har været til rådighed. Det større område giver mulig for at afvikle flere klasser og give publikum en bedre oplevelse. Sporten i Danmark vil generelt også få et løft med et sådan stort og nyt anlæg. 

Meget tæt på området er der en fast campingplads. Dette giver bedre muligheder for børnefamilier at komme til tractorpulling. Et større område giver også muligheden for at lave et større legeland for børn, noget foreninger har ønsket i mange år.

I 1992 blev Herning Pulling Arena etableret til brug ved EM `93. Der har efterfølgende været afholdt EuroCup hvert år siden og EM i 2000 og 2007.

EuroCup stævnet i Danmark har et godt ry i udlandet, og de danske deltagere er blandt top 3 i flere af klasserne. EuroCup bliver afholdt i juli over én weekend med 5000 tilskuere pr. dag. 

Arenaen skal bestå af to baner der er 150 meter lange (40m sikkerhedsafløb) og 10m brede. Selve banerne omkranses at et publikumshegn og imellem dette og banen sættes der autoværn op. På tilskuervoldene vil der blive plads til 10.000 tilskuerpladser (pr.dag). Der vil blive plads til mellem 150 og 180 tractorteams og ca. 300 campingvogne eller telte. Der etableres faste installationer (el, vvs og kloak) til toilet og badefaciliteter. Baneområdet vil være ca. 5HA, åbenryttergård, hvor de lastbiler som tractorerne transporteres i holder, er 5Ha, campingområdet er 5Ha og der vil være 4Ha til Parkering. 

Det forventes at der vil komme 10.000 tilskuere til tractor pulling første år, når der kan komme flere tractorer og bedre faciliteter på det areal der er dobbelt så stort, som det der tidligere har været til rådighed. Det forventes at arenaen vil blive et samlingspunkt for personer med interesse for tractorpulling i hele landet, faktisk hele Nordeuropa.