Brande Kirkekor V/Irma Andersen
Storegade 10

7330 Brande

Tlf. : 6053 6593
Del på: 

BRANDE KIRKEKOR

Kirkekoret består af ca. 20 børn og unge i alderen 10 – 22 år, der medvirker ved højmessen hver søndag samt ved vielser. Dog ikke i skolernes sommerferie.

Brande kirkekor medvirker desuden ved de årligt tilbagevendende forårs- og julekoncerter i Brande kirke og synger derudover ved koncerter og andre

arrangementer i omegnen.

Der afholdes optagelsesprøve til Brande Kirkekor.

Brande Kirkekor øver hver tirsdag i Sognegården, Storegade 10, kl. 15.45 – 17.00 undtagen i skolernes ferier.

 

KORSKOLEN

Korskolen er en forskole til Brande Kirkekor. I korskolen kan alle børn fra ca. 9 år være med til at synge.

Børnene lærer at bruge deres stemme rigtigt, salmetekster forklares, og gudstjenestens forløb gennemgås.

Korskolen synger også flerstemmige korsatser sammen med kirkekoret.

Når børnene er klar til det, går de til optagelsesprøve til kirkekoret.

Korskolen øver i Sognegården hver tirsdag kl. 15.15 – 16.15 undtagen i skolernes ferier.

 

Brande Kirkekor og Korskolen ledes af organist Irma Andersen - kontaktinfo se ovenfor.