Fernisering - Neel Rosenkrantz

Tidspunkter: 
4. oktober 2022 - 16:00 til 18:00

REMISEN AFHOLDER FERNISERING AF NEEL ROSENKRANTZ' KUNSTUDSTILLING D. 4. OKTOBER KL. 16.00 - 18.00
GRATIS ENTRÉ
ALLE ER VELKOMNE

Om sig selv og sin kunst siger Neel:

"Jeg er en dansk autodidakt kunstner. Mine skæve, dog dragende værker, tager udgangspunkt i de følelser, jeg besidder i dét øjeblik penslen rammer lærredet.

Min barndom var præget af gentagne svigt, hvor nogle var ret så traumatiske, hvorfor disse følelser forbundet hermed, bliver forløst og bearbejdet via kunsten. Kunsten er derfor som terapi for mig.

Mine værker viser mennesker som udstråler melankoli og genspejler de forsømte og underlagte følelser, der opstår i en traumatisk barndom. Værkerne viser også alvor, modenhed og udstråler en styrke, der i mit nuværende liv træder frem.

Størstedelen af alle mennesker, har i deres liv været igennem en krise, traume eller dramatisk periode i deres liv, omvendt også en positiv, oplevelsesrig og skabende periode, hvorfor mangfoldigheden i mine værker, kan rumme hele følelsesregisteret.

Jeg har en genkendelighed i mine værker og med en fintfølende streg, er værkerne en oplevelse i sig selv, hvor man på nært hold, kan opleve de mest fantastiske farvespil. En oplevelse i særpræget stil, hvor man kan dykke ned i værkerne og finde et væld af detaljer.

Livsbekræftende og medrivende kunst, hvor man kan mærke en stor dybde og personlighed."

Følg med i Neels arbejde på Instagram: @artby_neel eller hendes hjemmeside: artbyneel.com.

Sted: 
RemisenBrande
Kategori: 
Kunst, Fernisering, Udstilling
Arrangør: 
Pris: 
0 kr.

Del dette arrangement