Grarupvej 15

7330 Brande

Tlf.: 9718 2221
Del på: 

Axel Månsson A/S – økologiske grøntsager og økologiske æg

Axel Månsson A/S er i dag Danmarks største frilandsgartneri. Virksomheden har over 40 år på bagen, og blev etableret af Axel Månsson da han var 19 år gammel. Igennem hele sin barndom drømte Axel om et liv i naturen omgivet af dyr og i særlig grad høns. Som ganske ung fik han lov af sine forældre til at opdrætte et hold kyllinger i kælderen. Så det er måske ikke nogen tilfældighed, at Axel Månsson i dag har 141.000 økologiske fritgående høner, der om året lægger ca. 40 mio. æg.  

Ud over produktion af økologiske æg dyrker Axel Månsson A/S en lang række grøntsager på ca. 1.300 ha jord. Axel Månsson A/S er i dag Danmarks største producent af en lang række økologiske grønsager: Icebergsalat, hjertesalat, løg, bladselleri, broccoli, glaskål, grønkål, spidskål, savoykål, rødkål, hvidkål, palmekål, farvede blomkål, kinakål, fennikel og hvidløg. Hertil kommer en mindre konventionel produktion primært af iceberg, hjertesalat og løg. En del af produktionen eksporteres. Den økologiske produktion udvides hastigt på baggrund af forbrugernes efterspørgsel. Målet for virksomheden er 100% økologisk produktion.

Axel Månsson og Nature Energy har etableret Danmarks største økologiske gård-biogasanlæg. Til biogasanlægget hører en leverandørforening, som tilfører biomasse fra deres respektive produktioner, i supplement til Månssons egen produktion af biomasse, som typisk er hønsegødning, grønsagsaffald, samt græsafklip. Biogasanlægget er med til at forsyne Brande By med naturgas til opvarmning, og den afgassede gødning bruges på markerne, og sikrer en sluttet økologisk cyklus.

 

Læs mere på www.maanssons.dk eller se historien om Axel Månsson A/S her:

 

 

 

Yderligere info: 

Køb økologiske æg og økologiske grønsager i Gårdbutikken Månsson

Alle gårdens produkter forhandles i Månssons velassorterede gårdbutik. Her kan du også finde et væld af supplerende varer, grønsager, frugt og marmelade, mel og gryn, kød og kødpålæg, is mm. Alt sammen økologisk, fra lokal, dansk produktion. 30 økologiske æg koster 60 kr.

Du kan betale på en af følgende måder:

  • Kontant
  • Mobilepay

Gårdbutikken Månsson har selvbetjening og har åbent alle årets dage kl. 7-20.

Yderligere info: 

Skoleklasser er også velkomne på virksomheden. Axel Månsson har indgået aftale med Landbrug & Fødevarers skolekontakt, som dermed sikrer at skolerne også kan få supplerende undervisningsmateriale i forbindelse med et besøg http://skole.lf.dk/                            

Årligt afholder Axel Månsson A/S Åbent Landbrug, altid den 3. søndag i september, hvor alle er velkomne.

Følg med i nyheder og aktiviteter på virksomheden på Axel Månsson A/S’ profil på facebook og Instagram, læs historien om Axel Månsson A/S her: