Visdommens kilde

Kunstneren bag Visdommens kilde er Keld Moseholm Jørgensen. Kunstværket er opstillet i 2001.

De er ikke meget større end markmus. De små arbejdende mænd, der kravler op ad stenen med rindende vand på Mølletorv. Men de er på vej mod noget stort, nemlig visdom. Skulpturen hedder »Visdommens Kilde«, og kunstneren er billedhugger Keld Moseholm Jørgensen fra Fåborg.  Man kan fortolke skulpturen på forskellige måder. Mændene kravler opad på vej mod visdom. De bliver mindre og mindre jo højere, de er kommet op ad stenen. Jo mere man ved, des mindre føler man sig, kunne være en måde at se det på, siger Keld Moseholm Jørgensen. (fra  omtale i Vejle Amts Folkeblad 3.12.2001.)

 

 

Share this page: