Specialtandlæge til Tandplejen

Ikast-Brande Kommune

Stillingen som specialtandlæge i Ikast-Brande Kommune er ledig, da vores nuværende specialtandlæge har ønsket jobskifte til fordel for et job nærmere sin bopæl.

Stillingen er på 28 timer/ugen og er for tiden organiseret med én arbejdsdag om ugen i Brande og resten i Ikast. Tandplejen servicerer ca. 9.200 børn og unge. Der er i øjeblikket ca. 400 patienter i OR-behandling, og ansættelse af ny specialtandlæge ønskes hurtigst muligt. Patienterne behandles efter de nyeste metoder med bl.a. skeletal forankring i form af f.eks. PSM apparatur og Hybrid Hyrax, og vi ser gerne disse behandlingsformer videreført.

Vi anvender 3shape scanner, hvilket gør at behandlingsplanlægningen er fuldt digitaliseret. Dette muliggør også fremstilling af apparatur ved hjælp af 3D-print.

Ansøgningsfrist: 25. oktober 2017

Kontaktoplysninger: Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte overtandlæge Helle Lorentzen tlf. 21545433/99604712 eller på mail helor@ikast-brande.dk

Del denne side: