Arkitekttegnet villa ved åen

Højtliggende ejendom anlagt på en grund, som skråner smukt ned mod Brande Å. Arkitekten har tegnet villaen så smart, at den fra forsiden har et visuelt udtryk som et typehus i røde sten, mens den fra å-siden fremstår med sit lyse træ-look som en høj, herskabelig sommerresidens. Her får I et hus, der er ud over det sædvanlige, både uden og inde.

Huset er på over 200 kvm og er løbende moderniseret. Der er nye vinduer. Der er nye badeværelser med gulvvarme. Og der er lagt nyt el i hele huset. Vægge og lofter er lyse, loftsbjælkerne er synlige over alt, og der er dobbelte glasdøre. Køkkenalrummet fremstår i en romantisk, nærmest fransk, landstil med gaskomfur og emhætte med fladskærm. Udsigten gennem de store vinduespartier er direkte ned til Brande Å.

Lige uden for køkkenalrummets vinduer er der en lang overdækket terrasse, der strækker sig i husets fulde længde og desuden rundt om den anden side af huset som en svalegang. Udover det store køkkenalrum har I på denne etage en skøn stue med pejs, et værelse med mange indbyggede skabe, et flot badeværelse og entré.

I den nedre etage er der to værelser og fællesareal med skabe, to rum, badeværelse og vinrum med plads til et fornuftigt antal flasker plus smagebord. Huset har indlagt billig fjernvarme.

Beliggenheden er god med kort afstand til indkøb og byens mange tilbud.

Pris: 
2995000 kr.
Sælger: 
EDC Brande
Telefon: 
97180088
Email: 

Del annoncen: 

Firmaprofiler